To brødre. To dødsfald. To advokater.
Esbjerg er en fortælling om kærlighed, tab og familiekonflikter - og om mennesker, der kommer til at stå i vejen for sig selv og hinanden.
Forældrenes død skaber kortvarigt kontakt igen mellem to brødre, der engang var tæt forbundne. Jacob er i gang med en stor international karriere. Arnt kører rundt som sælger i Danmark. Men hurtigt overtager advokater styringen i den ellers ukomplicerede bobehandling.
Med Esbjerg som baggrund strækker romanen sig over 1 1/2 år fra foråret 2012 til efteråret 2013.
Esbjerg er en historie om at miste, kampen om forældrenes kærlighed og selvantændelsens forskellige former.
Og midt i sorgen ligger byen og vreden.