Read sample
Read

Ideologi og æstetik i H.C. Branners sene forfatterskab

"Hensigten med denne bog er at belyse den kunstneriske problematik i H.C. Branners forfatterskab, sådan som den fremtræder i hans produktion fra anden verdenskrig til hans sidste bog 'Ariel' (1963). Dette sker ved analyse af en række tematisk forbundne noveller, der i udgivelsesår spænder fra 1944 til 1963. Det drejer sig om halvt selvbiografiske tekster, i hvilke forfatteren udvikler et fælles rejsemotiv og behandler et menneskes krise i forhold til eksistensen og virkeligheden på baggrund af krigens og efterkrigstidens Europa."

H.C. Branner fremstår ofte som en stor humanist i dansk litteraturhistorie. Erik Skyum-Nielsen fokuserer i sin bog på H.C. Branners ideologiske standpunkt efter anden verdenskrigs afslutning, der gled over i en individualistisk idealisme. Bogen anskuer H.C. Branner fra en ny og spændende vinkel og vil være interessant for enhver, der ønsker at beskæftige sig med denne store forfatter. Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.
8,89  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition
Printed pages211 Sider
Publish date05 Dec 2019
Languagedan
ISBN epub9788726279832