Read sample
Read

Rapport fra et kvindeunivers 1945-2015

Bogen er et generationsportræt baseret på selvoplevede tids- og stedsbestemte begivenheder suppleret med subjektive kommentarer til tiden og forfatterens egen udviklingshistorie. Erindringerne strækker sig over 70 år fra forfatterens fødsel i 1945 til pensionistlivet i 2015. Der indledes med et tilbageblik på Anden Verdenskrig og farfaren Eigil Thune Jacobsens rolle som justitsminister i perioden 1941-43. De resterende kapitler omhandler forfatterens engagement i ungdomsoprøret, rødstrømpebevægelsen, protestbevægelsen imod Vietnamkrigen og livet på ø-lejr og i kollektiv. Alt dette præger stadig hendes liv i relation til konstruktive, kritiske blik på aktuelle samfundsforhold. Hun har oplevet tidens højdepunkter og er taknemmelig for at have været ung i 60’erne og 70’erne, men hun har også haft personlige skuffelser og barske oplevelser som gift med en vietnamveteran og udsendt rådgiver til Nicaragua. Erindringerne omhandler desuden fortællinger om barndom, ungdom, karriere, arbejdsliv samt jagten efter kærlighed. Uddrag af bogen Der findes ikke et hjem i Danmark, hvor man ikke kender til Rødstrømperne, som har sat vigtige og konkrete fodaftryk på ligeret mellem mænd og kvinder og på frigørelse fra økonomisk, politisk og social undertrykkelse. Hvis vi var rabiate i 70´erne, så var det fordi vores oprør skete i en tid, hvor vi var nødt til at tænke kreativt og gennemføre aktioner for overhovedet at blive hørt i et stærkt mandsdomineret samfund. Vi opnåede frihed til at vælge uddannelse, karriere, arbejde, familieform, boform, seksualpartner, børn mv. Litteratur, kunst, musik og forskning udøvet af kvinder blev anerkendt, og ingen med respekt for sig selv vil i dag hævde, at kvinder ikke er en vigtig og betydningsfuld del af samfundslivet. Selvom det stadig kniber med en ligelig fordeling af kvinder og mænd i bestyrelser, som professorer og folketingsmedlemmer, så fik vi den første kvindelige statsminister i 2011. Om forfatteren Eva Marianne Thune Jacobsen f. 1945. Fysioterapeut, mag.art. kultursociolog, ph.d. i sundhedsvidenskab. Tidligere redaktør af fagbladet Danske Fysioterapeuter, seniorforsker i Dansk Sygehus Institut, sundhedskonsulent i Folkesundhed København, strategisk sundhedskonsulent i Helsingør Kommune. Aktiv i studenteroprøret, rødstrømpebevægelsen, kollektivbevægelsen, ø-lejr-bevægelsen og teatergruppen DRAMATEN. Forfatter til DSI-rapporter, teaterstykket VORES FAR og medforfatter til Enhedslistens sundhedspolitiske program.
19,93  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition1. ebogsudgave
Printed pages368 Sider
Publish date14 Dec 2018
Languagedan
ISBN epub9788772182254