Read sample
Read

Danske søer og vandløb fra sagn og tro

Det danske landskab har til enhver tid spillet en stor rolle i den danske folklore og de danske sagn. Men med tiden ændrer landskabet sig, og de søer og vandløb, der igennem generationer er fortalt sagn om, tørrer ud, bliver omlagt til landbrug eller ligger hen som moser. I takt med at landskabet forandrer sig, falder de mennesker, der endnu kan huske de gamle sagn, også fra én for én.

Mads Lidegaard har rejst Danmark rundt for at indsamle historier og sagn om de mange søer og vandløb, der stadig findes, og dem, der allerede er tørret ud.

"Danske søer og vandløb fra sagn og tro" indgår i en serie på fire bøger, hvori Mads Lidegaard ud fra folkesagn og overtro forsøger at kortlægge danske sten, træer, høje samt søer og vandløb, der har spillet en særlig rolle for folk i gamle tider, og som på en eller anden måde har været hellige eller farlige. Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.
8,89  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition
Printed pages266 Sider
Publish date10 Feb 2020
Published bySAGA Egmont
Languagedan
ISBN epub9788726296396