Prekarisering uden grænser

Prekarisering er en marginaliseringsproces, ikke en klasse. Den rammer bredt, både i og uden for arbejdsmarkedet, såvel højt- som lavtuddannede, er en af samfundets største udfordringer og risikerer at underminere velfærdssamfundet.

Tolv forfattere præsenterer otte konkrete cases. De belyser prekariseringens konsekvenser og vilkår. Eksemplerne viser som førstehåndsstudier, hvordan prekarisering helt konkret opleves af mennesker, hvis liv forværres af arbejdsmarkedets forandringer og stigende marginalisering. Dagpengemodtagere, unge arbejdsløse, reformramte udsatte, grundforskere, akademikere, sømænd og folkeskolelærere mærker alle en stigende usikkerhed. Deres sociale sikring mangler på et arbejdsmarked, hvor arbejdsløshed i stigende grad er den enkeltes ansvar, og hvor arbejde 'vareliggøres' og internationaliseres.

Bogen henvender sig til studerende på videregående uddannelser i socialvidenskaber og socialt arbejde, til personer knyttet til politisk arbejde, fagforeninger eller NGO'er, der beskæftiger sig med arbejdsmarkedsforhold, social inklusion, eksklusion og 'den danske model', og til forskere og andre, der professionelt er optaget af arbejdsmarkedsforhold i Skandinavien.
25,16  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages0
Publish date11 Feb 2020
Published byU Press
Languagedan
ISBN print9788793060913