Guldalderens billedverden

En opdagelsesrejse i guldalderens billedunivers.  Guldalderens billedverden viser igennem et righoldigt illustrationsmateriale, hvordan malerier og scenebilleder imødekom et behov for at lære historien, samtidens berømtheder og Danmarks natur, de fremmede lande og dyre- og planteverdenen at kende: ikke fjernt fra de emner, der vises i tv-stationernes populæreste serier. Guldalderens kunstneriske univers forekommer velbekendt. Vi kender det fra museernes ophængninger og fra udstillinger. Men de billeder, man i dag præsenteres for, er ikke de samme, som man kunne se, hvis man var en kunstinteresseret borger – eller borgerinde – i perioden imellem Eckersbergs hjemkomst fra Frankrig og Italien – i 1816 – og Treårskrigen fra 1848-50. Bogen Guldalderens billedverden fortæller om, hvordan samtidskunsten dengang tog sig ud, i dagligdagen, i teatret og på de få offentlige udstillinger. Guldalderens billedverden undersøger, hvilke kunstværker og scenebilleder og hvilken grafik, der reelt blev konsumeret af det danske publikum i det, vi i dag kalder guldalderen. Hvilke kunstnere var de mest udstillede, hvem solgte flest malerier til kongehus og adel og kunstmuseum? Hvad købte kunstsamlerne? Hvad fandt man ophængt i det offentligt tilgængelige kunstgalleri på Christiansborg Slot? Og hvad så tilskuerne i Det Kongelige Teater? Som den første publikation indkredser Guldalderens billedverden den kunst, der reelt var at se i Danmark – som ikke nødvendigvis er synonymt med den kunst, der i vore dage bedømmes som den bedste og den vigtigste.
34,88  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages408
Publish date07 Mar 2019
Published byGyldendal
Languagedan
ISBN print9788702257151