Listen to sample
Listen

Storehøj med Egtvedpigen

Egtvedpigen blev i 1921 fundet i ”Storehøj” ved Egtved. Egekistegraven blev fragtet til Nationalmuseet og udgravet. Selve højen er i dag rekonstrueret, ca. 4 m høj og 22 m i diameter. Da kisten åbnedes sås først resterne af den kohud, som pigen var svøbt i. Det er sandsynligvis hendes eget sengetæppe. Derunder lå et vævet uldtæppe. Derefter kom pigen til syne. En smuk, 16-årig pige, som lå på ryggen med hænderne ned langs siden. Hun var ca. 160 cm høj og med en livvidde på ca. 60 cm. Pigens hoved hvilede på venstre kind og der var bevaret lidt af hjernen. Hun havde blondt, løsthængende pagehår, lige afskåret over panden. Tænderne var hvide, neglene velplejede og nakken havde et lille knejs. Egtvedpigen var klædt i en ulden bluse og et snoreskørt. Blusen er skåret som en poncho ud af ét stykke vævet stof. Snoreskørnet var slået to gange om, og hvilende på hofterne. Hun havde en bred og en smal armring på hver hånd. I venstre øre sad en lille ørering. Om livet havde pigen et brikvævet bælte. I det hang en spiralornamenteret bælteplade, som dækkede navlen. ”På én gang dækkende og æggende!” Foran pigens ansigt stod en oval barkspand med en lille bronzesyl, dele af pigens hårnet og lidt mos. I kistens fodende til venstre stod en lille, cylinderformet barkspand. Spandens bundfald var de indtørrede rester af en stærkt frugtvin, som i dag kan laves efter. Ved pigens skinneben lå en tøjbylt, som indeholdt de brændte ben af en af et barn på 5-6 år. Sandsynligvis er det et menneskeoffer. Egtvedpigens kiste er dendrokronologisk dateret til 1370 f.Kr. Der ligger også en røllikeblomst i kisten. Så Egtvedpigen døde og blev begravet i juli 1370 f.Kr. – Vi ved ikke, hvor hun blev født. Folkene i egekistegravene er så velbevarede på grund af højens specielle opbygning. Mens egekistegrave var almindelige i mere end 500 år i hele Nordeuropa, kendes den slags gravhøje kun fra et område på 200 x 150 km., hovedsagelig det gamle Slesvig. Og alle kisterne er dateret til første halvdel af 1300-tallet f.Kr. eller indenfor kun én menneskealder. Nogle af folkene i egekisterne må have kendt hinanden. Det er også lykkedes at vise, at Egtvedpigen og de andre højfolk vidste, at de ville blive bevaret til evig tid. Egekistegravene giver os mulighed for at komme helt ind på livet af bronzealdermenneskene. – Dette beskrives. Det nordiske bronzealdersamfund sættes ind i sin internationale sammenhæng.
5,03  EUR
Audiobook
 
Edition1
Printed pages
Publish date08 Jul 2020
Published byE-Universitetet
Languagedan
ISBN audio9788794018203