Listen to sample
Listen

Helleristninger på Madsebakke

Helleristninger er navnet på billeder, som er hugget ind i klippeflader eller på sten. Kun på Nordøstbornholm kendes danske stenbilleder, indhugget på isskurede klippeflade. Fra felterne er der en storslået udsigt over det nordøstlige Bornholm og Østersøen. Madsebakke er det centrale helleristningsfelt, men efterhånden er registreret næsten 100 felter i området. Med den nye 3D-teknik bliver der stadig registreret hidtil ukendte klippebilleder. På Madsebakke er i dag registreret 21 skibe, 5 hjultegn, 5 fødder, ubestemmelige figurer, cirkler og masser af skåltegn, de to med cirkel omkring. Det vigtigste figurmotiv er skibet. Der er registreret 120 skibe. De er indhugget enten som enkeltfurede eller som dobbeltfirede skibe. De enkeltfurede skibe er dannet af en vandret køllinje. De dobbeltfurede har både en køllinje og en rælingslinje. Inde i skibene kan der være lodrette mandskabsstreger. Mest almindelig er skålgruberne. De fleste er 5-7 cm i diameter og 1 cm dybe. Skålgruber findes i hele det nordiske helleristningsområde. De opfattes som frugtbarhedssymbol. Hjulkorsene symboliserer nok solen og er et sindbillede på dens rejse rundt og rundt. Fodsålerne kan opfattes som en guddoms fodspor. De bornholmske helleristninger er stilistisk dateret til yngre bronzealder og meget tidlig jernalder, eller perioden ca. 1100-400 f.Kr. Helleristningerne afspejler bronzealderens religion, hvor solen var helt central. Solen var simpelt hen GUD. Flemming Kaul fra Nationalmuseet har med god fantasi gjort bronzealderens soldyrkelse og hele det kosmologiske system til genstand for et samlet billede af bronzealderens verdensopfattelse. Det refereres.
5,03  EUR
Audiobook
 
Edition1
Printed pages
Publish date08 Jul 2020
Published byE-Universitetet
Languagedan
ISBN audio9788794018289