Folkeret

Folkeretten er et sammensurium af internationale regler, bestemmelser, sædvaner og mere eller mindre uformelle retningslinjer for, hvordan internationale aktører kan og skal handle. Afhængigt af ståsted ser folkerettens område forskelligt ud, og nogle mener ligefrem, at der slet ikke er tale om et egentligt retssystem. Samtidig er der bred enighed om, at folkeretten har stor – og stigende – praktisk betydning. Denne fremstilling dækker hele det folkeretlige område og stiller skarpt på den historiske udvikling, de folkeretlige teorier, de centrale retskilder, traktater og sædvaner samt på folkerettens aktører. Derudover giver bogen et overblik over, hvad folkeretten betyder for staters ansvar, rettigheder og territorium, samt over den internationale havret og folkerettens regler vedr. krig, konflikt og ikke mindst de internationale menneskerettigheder. Endelig præsenterer bogen en række af de vigtigste internationale organisationer. Bogen er skrevet af seks medarbejdere ved hhv. Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Juridisk Institut på Aalborg Universitet og Forsvarsakademiet: lektor Ulrike Barten, orlogskaptajn Kenneth Ø. Buhl, lektor Bugge Thorbjørn Daniel, lektor Birgit Feldtmann, professor Sten Schaumburg-Müller samt professor emeritus og tidligere dommer ved FN’s Krigsforbryderdomstol for ex-Jugoslavien Frederik Harhoff, der også har redigeret bogen.
60,39  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages590
Publish date11 Aug 2017
Published byGyldendal
Languagedan
ISBN print9788741266596