Planetbyen

Indbyggerne i Planetbyen er på en måde helt almindelige. De gør ting og sager, der giver mening for dem selv, men ikke nødvendigvis for andre. Gitte Broengs prosastykker handler om de mærkelige logikker, der styrer mennesker – så det ind i mellem kan føles som om, vi alle lever på hver vores planet.  Planetbyen fortæller om Gudrun Rask, familien Jensen, Helle Enochsen m.fl. Teksterne skaber et kort, koncentreret møde med dem i deres miljø. Planetbyen kredser om kommunikation mellem mennesker eller manglen på samme. Meget bliver holdt tilbage: bag hækken, i mellem linjerne, men af og til tages saks og haglgevær i brug. Hos Broeng er alt beskrevet i en lavmælt, sorthumoristisk tone, der favner alvoren og det banale ved planetbyboernes på én gang almindelige og ualmindelige liv i nærheden af hinanden og noget større.  Den Store Danske Encyklopædi definerer i øvrigt en planetby som “en selvstændig forstad med eget erhvervsliv, der ligger frit i en kreds omkring moderbyen uden at være vokset sammen med den.”

Bogens lommeformat er bl.a. inspireret af de små, gule klassiker-billigbøger fra det tyske forlag Reclam. Forfatteren har selv illustreret og tilrettelagt bogen. Hver tekst i samlingen har sin egen titelside, der samtidig fungerer som en dør ind til personerne, der bor bagved. Planetbyen udgør på den måde en formmæssig helhed, hvor den enkelte tekst får sit eget rum i universet.  
12,21  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages80
Publish date15 Mar 2011
Published byhurricane
Languagedan
ISBN print9788776690403