Positiv Ud&Dannelse som pædagogisk didaktisk ramme kan bane vejen for FGU målsætninger

Denne artikel stiller skarpt på den del af FGU-tilbuddet, der handler om at forbedre de unges selvværd, handlingstillid og tro på egne styrker og muligheder såvel som opbygning af tilhørsforhold, der er helt afgørende for, om de unge lykkes med deres læring og i uddannelsessystemet, og har afgørende betydning for, at målsætningen for FGU kan imødekommes. Forfatteren kaster gennem sin forskning lys på Positiv Ud&Dannelse1 som en forskningsforankret ramme for FGU’s udvikling af personlige egenskaber, sociale og kognitive kompetencer og i tilknytning hertil øgede boglige præstationer. Positiv Ud&Dannelse har rod i den positive psykologi og er en pædagogisk og didaktisk tilgang og måde at tænke og drive skole og undervisning på, hvor der gøres op med at se på og italesætte mennesker generelt, og her de unge, i et mangelsyn, men i stedet tage udgangspunkt i den enkelte unges og gruppens styrker, muligheder og potentialer. Positiv Ud&Dannelse sidestiller udvikling af færdigheder i at sikre sig velvære og trivsel og livsduelighed med udvikling af boglige færdigheder. Forfatterens bud er, at netop denne ressource- og styrkebaserede tilgang vil understøtte ambitionen om, at FGU som selvstændigt uddannelsesområde kan styrke de professionelle aktører, lærere mv., systematisere og professionalisere indsatsen og skabe fælles normer omkring pædagogik og didaktik i indsatsen med fokus på, hvad der virker, og hvad der motiverer de unge og udvikler deres personlige og sociale kompetencer.
6,04  EUR
Buy Pdf (e-book)
 
Edition
Printed pages
Publish date06 Oct 2020
Languagedan
ISBN pdf9788771854718