Usynligt blæk

Fortælleren Jean tænker tilbage på en “sag” han havde til opgave at efterforske da han som ganske ung var ansat en kort tid hos en privatdetektiv. En ung kvinde, Noëlle, var forsvundet, og der var kun få spor. Et af dem førte til en lejlighed hvor hun havde boet, og hvorfra Jean tog en notesbog med sig. Der var noget med en mand, var hun gift, var hun flygtet fra en mand? Optegnelserne var få og uklare, men når Jean husker sagen her ti, tyve, tredive år efter og genlæser notaterne, er det som om der står noget mere. Var det skrevet med usynligt blæk, og er tidens gang det der skal til for at skriften træder tydeligere frem? Vi er i erindringernes utydelige univers, nogle erindringer er som “hvide pletter”, glemte, mens andre måske er noget han tror han husker. Som så ofte før hos Modiano spiller kvarterer og gader i Paris en rolle, et skilt fra et forhenværende dansested eller et bilværksted trækker erindringer frem fra glemslen. Det er som om efterforskningen genoptages gang på gang, og hver gang kommer læseren lidt tættere på gåden Noëlle.

Patrick Modiano, f. 1945, er fransk forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur i 2014. Han debuterede som 22-årig i år 1968 med krigsromanen La Place de l´Etoile. Modiano har foruden romaner også skrevet børnelitteratur og han sidder med i juryen, der uddeler den franske litteraturpris Prix Centrepoint.

“Usynligt blæk taler til os om kærlighed. Uimodståelig, den tager vejret fra en, og den føjer sig til det værk hvor hver bog er et forsøg på at afkode fortiden – ja, selve eksistensen.” – Les Inrockuptible

“Man sluger hans sætninger en for en, man er som forhekset.” – Le Figaro Littéraire

“I Usynligt blæk skriver Patrick Modi­ano smukt om forholdet mellem skrift og glemsel, de hukommelseslag som et menneske består af.” – Le Monde

“Langsomt lader han sine erindringer komme op til overfladen. Usynligt blæk er en dunkel og uimodståelig roman.” – L’ Obs
16,37  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages138
Publish date20 Nov 2020
Published byBATZER & CO
Languagedan
ISBN print9788793993020