Flygtningene

Den gamle enkemand Juha Uutela beslutter sig til at gifte sig med sin nabo Keskitalos unge datter Manta – han er henved de halvfjerds og Manta er et par og tyve – men om Mantas mening spørges der ikke. Keskitalos motiv er, at Uutela som svigersøn nok kan hjælpe ham ud af hans gæld, Uutelas at han er en uægtefødt, der ved hårdt arbejde har tjent sig op i verden fra ingenting til gårdmand – og derfor vil han nu have en gårdmandsdatter til hustru.

Det viser sig imidlertid snart efter brylluppet, at Manja er blevet gravid, og det er ikke med Uutela. Da Keskitalo opdager Mantas tilstand, griber panikken familien, og de overtaler Uutela til at købe en gård så langt væk, som de kan overskue, og "flygter" med børn og husdyr og Uutela bort fra Tavastland til landskabet Savolaks for at skjule skammen og undgå folkesnakken.

Mantas tilstand bliver efterhånden svær at tage fejl af, men alligevel kommer det som et chok for Uutela, da Keskitalo ønsker ham tillykke – han er udmærket godt klar over, at barnet ikke kan være hans. Men han er en filosofisk anlagt gammel mand, der gerne vil sine omgivelser det bedste, og en stor del af bogen udgøres af de tanker han gør sig for lidt efter lidt at finde sig til rette med situationen.