Listen to sample
Listen

Mørketal

En 7. klasse fra Stockholm er på lejrskole i de dybe ångermanlandske skove. Da en af pigerne forsvinder, er der tilstrækkeligt mange urovækkende tegn til, at A-gruppen, Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter, kobles på. Mystiske, baltisk indregistrerede biler er observeret tæt på lejrskolen, der bor tre dokumenterede pædofile i området, og desuden ser det ud til, at pigen selv, Emily, bærer på mørke hemmeligheder. MØRKETAL, ottende bog i Arne Dahls fremragende spændingsserie om A-gruppen, tager fat der, hvor al statistik og overvågning hører op, der hvor begærets mere dunkle sider råder. "Arne Dahl skriver mesterligt – og ondt. Han er en djævelsk skribent, som tager de værste emner op uden at ryste på hånden. Det overlader han til os læsere, at ryste. Weekendavisen Altså at anbefale aldeles helhjertet. Ja, rekommandere, som de siger ovre i vort store naboland med de dybe skove og sorte sjæle. Dette er spændende som ind i Sverige. Politiken Manden kan skrive, så man får sved på panden, og de små hår i nakken stritter. Jyllands-Posten Uden sammenligning øjeblikkets bedste nordiske krimiforfatter – og det siger trods alt ikke så lidt. Jydske Vestkysten
11,07  EUR
Audiobook
 
Edition
Printed pages
Publish date12 Jan 2012
Published byModtryk
Languagedan
ISBN audio9788770537216