Read sample
Read
Listen to sample
Listen

Hvad kan filosofi?

Handlekraftig indsigt og indsigtsfuld handlekraft

Med udgangspunkt i 12 aspekter af den filosofiske praksis  redegør Ole Fogh Kirkeby for filosofiens kraft og vigtighed i dag med den overbevisning om, at den post-pandemiske verden ikke overlever uden filosofi. 

Filosofi betyder ”kærlighed til visdom”, og Ole Fogh Kirkeby mener, at det er den disciplin, der frem for alle andre handler om, hvordan et menneske skærper klarheden i forholdet til sig selv. Men også, hvordan et menneske formår at forstå et andet menneske og dermed evner at sætte det sociale og fællesskabet i centrum.

Grækerne skabte filosofien til at begrebsliggøre erfaringerne med den magt, som værdier har over handlinger, og til at trække grænsen mellem det, der er i vores magt og det, der ikke er det. Dette fordrer, at vi har et refleksivt forhold til os selv, hvilket vi først kan have, når vi har ordnet forholdet til os selv og til andre i praksis. 

Filosofien er den disciplin, der frem for alle andre handler om, hvordan vi skærper klarheden i forholdet til os selv. 

Men hvad kan filosofi? 

Filosofien kan formidle det forkætrede ord ”visdom”, som er den grundindstilling, der befrier. Den, der tager sit liv alvorligt, vil blive ført, nænsomt eller voldsomt, til at gå ind i de livsvigtige problemstillinger, som på overfladen er økonomiske, politiske, sociale, teknologiske, psykologiske og kulturhistorisk formede. I dybden er de filosofiske, fordi de handler om at kunne bestemme vores egen indstilling til problemerne uden selvbedrag, og med viljen og evnen til en kritisk analyse af vækst og afkald. 

Inspireret af græske filosofiske grundtanker udviklet i perioden mellem Platons liv og den tredje, stoiske skole redegør Ole Fogh Kirkeby i bogen for noget af det, filosofi kan:      

  • Filosofien kan gøre os til ophavsmænd til vores egne tanker.  
  • Filosofien kan lære os at fornemme vores ”tredje jeg”.  
  • Filosofien kan lære os at handle. 
  • Filosofien mestrer mentalisering. 
  • Filosofien kan lære os om tiden. 
  • Filosofien kan lære os at fornemme virkeligheden. 
  • Filosofien kan lære os, hvordan vi hører hjemme i vores egen krop. 
  • Filosofien kan lære os at bruge historien i vores liv. 
Filosofien kan lære os, at en ny verden kun bliver virkelig, hvis vi skaber den sammen.  
29,19  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages208
Publish date30 Jun 2021
Published byContent Publishing
Languagedan
ISBN print9788793607873
ISBN epub9788793607880
ISBN audio9788794205115