Read sample
Read
Listen to sample
Listen

Tigerhjerte

Moderne familier er komplicerede, måske endda fucked up! Tigerhjerte er en historie om forbudte følelser, om at savne sin familie og acceptere, at visse ting aldrig bliver de samme igen. Da Kikis mor flytter sammen med sin nye kæreste, flytter Kiki med. Hun kommer til at bo dør om dør med Patricks søn, Jonathan. Hendes tvillingebror er stadig vred på moren over skilsmissen og har valgt kun at bo hos deres far. Kiki må derfor slås alene med de problemer, der hurtigt viser sig i den nye familie, samtidig med, at hun kæmper for at holde sammen på den gamle. Endnu mere kompliceret bliver det, da hendes følelser for Jonathan begynder at vokse, samtidig med at moren erklærer, at hun er gravid og dermed venter deres fælles lillesøster. Efterhånden må Kiki indse, at det er umuligt at holde sammen på noget, der er i opløsning og hun må træffe et valg. Pressen skriver:  »En meget underholdende og anderledes bog om et emne som jeg selv synes er meget relevant i dag. Kernefamilier bliver sommetider splittet, og derefter må vi lære at se nye udfordringer i øjnene for at komme videre […] Hovedpersonen Kiki var lige så forvirret, sarkastisk og livlig som enhver anden teenager, og var derfor en nem karakter at leve sig ind i. Jeg elskede at dykke ned i hendes tanker om hendes situation, liv og venner, og grinte også af nogle af de kommentarer hun spyttede ud fra tid til anden […] Trods dens tykkelse, var der ikke et tidspunkt hvor jeg synes, at historien døde hen eller blev kedelig, og jeg havde også svært ved at lægge den fra mig igen.«  7/10 – Bookeater »Det er en imponerende debut, der er fuldt ud sammenlignelig med den bedste YA-litteratur fra USA […] Lise Villadsens portræt af en moderne sammenbragt familie er spot on. Det er en fortælling, som læseren på mange punkter kan spejle sig i. Hvor gør det godt at læse om savn, sorg og forbudte følelser på en nuanceret måde der også indbefatter dårlig samvittighed og tvivl. […] Tigerhjerte en fin og opmuntrende fortælling om at være i nuet, når forandringens vinde blæser. Romanen hylder ærligheden og modet til at anerkende følelser – både ens egne og også de voksnes. Det er en helt igennem klog, velskreven og dejlig bog. Kort sagt: Dansk ungdomslitteratur når det er bedst.« – Birte Strandby, Bogvægten »Meget vellykket ungdomsroman om forbudt kærlighed, jalousi og forliste familieforhold. Bogen er velskrevet i et nutidigt sprog og karaktererne fremstår troværdigt. Handlingen er både medrivende og vedkommende og tematiserer nogen af de problemstillinger, som store børn og teenagere kan opleve under og efter forældres skilsmisse.« – Signe Rugtved Andersen, Lektør  »Historien har alt, hvad der skal til, for at være en god ungdomsroman. Tigerhjerte har mange realistiske og relevante emner, såsom skilsmisse, forbudte følelser, familie og forandring. Jeg er sikker på, at mange unge vil kunne genkende nogle af problemerne, og det er rigtig godt […] Sproget i bogen er fantastisk. Jeg er vild med, hvor nutidigt det er, og det er er jeg sikker på, er noget af det, der gør, at unge læsere vil blive tiltrukket af historien.« **** – Klara F., Bech’s Books »Står du og mangler en #fredagsbog til i morgen? Så har jeg et godt bud! I hvert fald hvis du er vild med romance og uimodståelige fyre […] Tigerhjerte er dog ikke bare ren kærlighed. Det er også en fortælling om, når tingene ikke er helt så lette, og om hvordan man f.eks. kommer videre, når ens liv pludselig bliver vendt op og ned i forbindelse med at ens forældres skal skilles. Har jeg solgt bogen til dig nu? Hvis ikke kan jeg også fortælle, at Tigerhjerte er sådan en bog, der langsomt trænger sig ind på dig. Men lige pludselig sidder den i dit hjerte, og du vil slet ikke have lyst til at give slip igen. Derfor vil jeg også lige slutte af med advarslen om, at det kan være svært at komme videre efter endt læsning.« – Simo
16,37  EUR
Buy printed book
 
Edition2
Printed pages280
Publish date27 May 2021
Published byGyldendal
Languagedan
ISBN print9788702325553
ISBN epub9788763858816
ISBN audio9788763858137