Listen to sample
Listen

Alt om plantebaseret ernæring til grønne spirer

Det er ingen hemmelighed, at vi i Danmark spiser alt for lidt grønt. Men vælger man en helt grøn – vegansk – kost, så kan det vække uro og bekymringer. Vegansk ernæring vækker især stærke følelser, når det handler om grøn kost til de helt små.
Dette er bogen, som alle forældre med interesse for grøn kost bør eje. I bogen gennemgås alle de bekymringer og usikkerheder, der kan være om grøn børneernæring, samt hvorfor der kan være store fordele ved at give sit barn grønne vaner fra start.
Bogens fokus er særligt ernæring til spædbørn og småbørn, men den indeholder ligeledes udførlig information og vejledning om grøn kost under graviditet og amning samt til ældre børn. Der redegøres blandt andet grundigt for, hvordan man sikrer, at veganske børn får nok næringsstoffer, om relevante tilskud, og om hvordan man som veganer forholder sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Den populære kogebogsforfatter og mor til tre veganske børn, Mia Sommer, har udarbejdet 50 simple og næringsrige veganske opskrifter til bogen, der viser, hvordan man også i praksis kan give sit barn en sund start på livet. Maria Felding er klinisk diætist, cand.scient. med speciale i plantebaseret ernæring og medforfatter til bogen "Den plantebaserede kost". Mia Sommer er cand.jur. og forfatter til kogebøgerne "Vegansk velvære" og "Veganske fristelser".
8,89  EUR
Audiobook
 
Edition
Printed pages
Publish date16 Jul 2021
Languagedan
ISBN audio9788726860986