Aktørnetværksteori

I praksis

Denne nye introduktion til aktørnetværksteori (ANT) er en guide til alle, der ønsker at bruge ANT i forskning og undervisning. En række ANT-forskere præsenterer med udgangspunkt i teori og egen analytisk praksis forskellige begreber og metoder, som kan inspirere læseren til selv at komme i gang med at bruge ANT. 

ANTs begrebsverden er mangfoldig og teorien opfordrer brugeren af den til opfindsom leg med metoder og beskrivelser. Teorien har fundet vej ind i mange forskellige forskningstraditioner og uddannelser indenfor teknologi, innovation, design, samfundsforhold og sundhedsarbejde. Bogen er den første danske lærebog om ANT som teori og metode. 

Irina Papazu har en ph.d. i statskundskab og er lektor på Institut for Business IT ved IT-Universitetet i København. Hendes forskning fokuserer dels på demokratisk deltagelse i håndteringen af klimakrisen, dels på hvordan digitaliseringen forandrer stat og samfund. 

Brit Ross Winthereik er professor i Science and Technology Studies og Etnografi på Institut for Business IT ved IT-Universitetet i København. Hendes forskning omhandler  infrastrukturers rolle i samfundet med fokus på den offentlige sektor og på de forandringsprocesser som indførslen af IT medfører organisatorisk, politisk og socialt.
27,68  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages225
Publish date01 Aug 2021
Published byDjøf Forlag
Languagedan
ISBN print9788757446739