Kreditretten

se eventuelt ISBN 9788761935908

Kreditretten 7. udgave er en ajourført fremstilling af de regler, der gælder for optagelse af lån og kredit 

Kreditretten udkommer nu i en helt ny og ajourført udgave, som er opdateret med regler, retspraksis og teori på retsområdet. 

Bogen udkom for første gang helt tilbage i 1992 og introducerede herved kreditretten som en ny disciplin på kapitalmarkedsområdet. Den har siden været anvendt som undervisningsgrundlag en række steder og flittigt af praktikere. Bogen er unik, idet der ikke findes andre samlede fremstillinger af kreditretten i Danmark. 

Kreditretten er i sin grundstruktur en fremstilling af erhvervsfinansieringsretten. 

Nyt i 7. udgave 
En nyudgivelse af bogen har først og fremmest været nødvendig, fordi den tidligere udgave i dag er udsolgt. Forfatterne har dog valgt at udgive en ny gennemarbejdet og opdateret udgave fremfor blot at genoptrykke den tidligere udgave, sådan at læseren står med en ajourført fremstilling af kreditretten og bogen kan holde nogle år frem i tiden. Bogen er en videreførsel af de tidligere udgaver af Kreditretten, som har været skrevet af professor Lennart Lynge Andersen og professor Erik Werlauff. 

Om forfatterne 
Peer Schaumburg-Müller er vicedirektør i TDC A/S, ekstern lektor på CBS, censor og censornæstformand, og adj. professor på Aalborg Universitet. Han er forfatter og medforfatter til en lang række bøger bl.a. inden for børs- og kapitalmarkedsret, fondsret og selskabsret. 
Erik Werlauff er professor, dr.jur., advokat (H), forsker og underviser på Aalborg Universitet. Han rådgiver børsselskaber, er dommer i danske og internationale voldgiftssager og forfatter og medforfatter til talrige bøger inden for bl.a. børs- og kapitalmarkedsret, selskabs- og fondsret og proces- og kreditret. 

Målgruppe 
Bogen henvender sig særligt til studerende, som skal have et mere end helt overfladisk kendskab til kreditrettens grundlæggende regler, samt til praktikere, som skal søge svar på konkrete kreditretlige problemstillinger.
125,90  EUR
Buy printed book
 
Edition7
Printed pages472
Publish date28 Aug 2021
Languagedan
ISBN print9788761942951