Buddhas blik

på livet, som det moderne vestlige menneske lever det

Der er i disse år brug for, at vi retter et kritisk blik på den måde, vi i Vesten tænker og lever på – både for det enkelte menneskes skyld og for verdens skyld. I Buddhas blik – på livet, som det moderne vestlige menneske lever det bliver Buddhas ældgamle lære brugt som en kritisk optik rettet mod vores nutidige, vestlige livsstil. Buddhismen er velegnet som en kritisk optik, fordi den vender op og ned på mange af de ting, vi i Vesten tager for givet. Buddhismen har et radikalt anderledes bud på spørgsmål som: ”Hvad er det for en virkelighed, vi er del af?”, ”Hvad vil det sige at være menneske?”, ”Hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt i livet?” og ”Hvad handler etik om?” Disse spørgsmål og mange andre diskuteres i bogen – ikke som teoretiske spørgsmål, men som spørgsmål, der viser sig i vores hverdag.

Uddrag af bogen 
”Alle har ret til et fedt køkken,” lyder reklamen for Kvik-køkkener. Men er et fedt køkken det, der reelt gør os lykkelige? Motoren i vores civilisation er det, buddhismen kalder de tre gifte: begær, aversion og illusion. Begær, der kommer til udtryk i en ensidig fokus på vækst og forbrug. Aversion, der kommer til udtryk i os versus dem-tænkning. Illusion, der kommer til udtryk i forestillingen om, at hvert menneske er en isoleret enhed, der skal søge lykke for sig selv. Har denne motor skabt en verden af lykkelige individer? Måske er det ikke så dårligt at forsøge at få skiftet motoren ud.           

Om forfatteren 
Lars Steiniche er uddannet cand.mag. med hovedfag i filosofi og bifag i litteraturvidenskab. Mens han læste på universitetet, blev han opmærksom på Østens religion og filosofi. Han er ikke medlem af noget buddhistisk trossamfund. Det meste af sit voksenliv har han levet af at undervise andre.
16,10  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages198
Publish date03 Sep 2021
Languagedan
ISBN print9788793880191