Dyreliv

Auður Ava Ólafsdóttirs nye roman udspiller sig i vintermørke, lige inden jul, mens hidtil ukendte lavtryk er under opsejling. På anden sal i Ljósvallagata bor en jordemoder i en lejlighed hun har arvet efter sin enlige, barnløse grandtante. Op af en kasse som har indeholdt Chiquita-bananer, dukker tre manuskripter som grandtanten arbejdede på og som undersøger hvad mennesket er i stand til.

Hovedpersonen i Dyreliv er en ljósmóðir, en lysmoder, som en jordemoder kaldes i Island. Ordet blev ved en afstemning i 2013 valgt som det smukkeste ord på islandsk.

"En af de smukkeste bøger jeg nogensinde har læst ... Årets bedste roman." – Morgunblaðið 

"En unik stemme i Islands litterære flora. Ekstremt kraftfulde skildringer ... Bogen fører sine læsere ind i mørket og derfra ud i lyset." – RUV (Islands Statsradio) 

“Jeg kan let se Ólafsdóttirs nye bog som julegave til folk, der har brug for et lynkursus i taknemmelighed og undren over, at vi er i live, får børn og har et univers af svimlende skønhed til vores rådighed.” – Information

“At læse ‘Dyreliv’ er som at skabe gennemtræk i sit hjem på en dag, hvor vejret er lunefuldt. Sommetider uden mærkbar vind, sommetider så velbesøgt af vind, at man må flytte på fødderne for at holde balancen. I ’Dyreliv’ er begge dele – stilheden og stormen – behandlet med lige stor opmærksomhed og respekt.” – Litteratursiden

“Ét er sikkert: Også Auður Ava Ólafsdóttir har mærket sig de ildevarslende tegn på et klima i forandring, men i stedet for at skrive en dystopisk roman har hun med “Dyreliv” skrevet omridset af en forsigtig utopi.” – Jyllands-Posten 5 stjerner

LÆSEPRØVE: https://issuu.com/batzerco/docs/audur_ava_dyreliv_l_sepr_ve
20,46  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages224
Publish date06 Nov 2021
Published byBATZER & CO
Languagedan
ISBN print9788793993129