Danskernes Billedskat. Landskab og bebyggelse

Med denne bog åbner vi døren til en næsten ukendt del af Nationalmuseets magasiner, en kulturhistorisk billedsamling med hundredvis af indrammede tegninger og malerier, som har prydet danske hjem gennem 300 år.

Bogens godt 450 malerier og tegninger er øjebliksbilleder fra en svunden tid. De vidner bl.a. om nu forsvundne bygninger og om de forandringer, der er sket i byerne og på landet gennem århundreder.

Værkerne er skabt af anerkendte kunstnere og entusiastiske amatører, men fælles for dem er, at hovedparten er indsamlet til museet med fokus på deres kulturhistoriske fortælling.

Datering, stedsangivelse og en ofte stor detaljerigdom gør værkerne til en vigtig kilde til topografisk og arkitekturhistorisk forskning. Her er især Rachs og Eegbergs malerier fascinerende –  i dem kan man næsten gå på byvandring i 1740’ernes København!

I nogle få tilfælde er samme motiv skildret med års mellemrum og af forskellige kunstnere. Det giver en unik mulighed for at følge udviklingen.

Alle typer hjem har bidraget med værker til samlingen, og personalhistoriske oplysninger og proveniens er angivet, hvor det har været muligt. Derfor tilbyder bogen ikke kun et kik ud i datidens byer og landskaber, men også et kik ind i danskernes hjem. 

DANSKERNES BILLEDSKAT. Landskab og Bebyggelse er på én gang et arbejdsredskab for forskere og en skatkiste for alle at gå på opdagelse i con amore.

Katalogets forfatter Mona Rasmussen er fhv. registrator ved Nationalmuseet, Nyere Tid.
25,16  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages278
Publish date22 Nov 2021
Published byForlaget Rhodos
Languagedan
ISBN print9788779990258