Hvedekorn 1 2016

Mesteren Marianne Larsen debuterede i Hvedekorn 1, 1969, som syttenårig under det fejlæste navn Jane Larsen. I nr. 1, 2016, er hun gudskelov tilbage med fire umiskendeligt drastiske digte, hvoraf det første er så godt et referat af det nye nummer – og samtlige 90 + årgange for den sags skyld! - som noget; de sidste to linjer må I læse i bladet: ”Så bregnede det løs. Folk åbnede døre og vinduer/ for at sprudle uforståeligt og sukke de dejligste suk./ Sådan bregnede det løs pludseligt og uden varsel/ gennem forduftende årtusinder./ Jeg trak mig overvældet et par skridt tilbage/ og tindrede faktisk mere og mere selv om det/ føltes bregnere.” Ellers kan nummeret prale med … det hele! Blandt andet en let påvirket, natlig IC3-bevidsthedstrøm ved Rolf Sparre Johansson og en nøje aflyttet, lyddigterisk Morgen-Sonate ved Alberte Klysner. 2015-debutanterne Selina Rom Andersen og Johanne Kirkeby (i pardannelse med Islam Dibaje) er stærkt tilbage med splinternye, henholdsvis gjaldende og hvislende versioner af sig selv. Billedkunst: Absalon Kirkeby
12,58  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages64
Publish date12 Apr 2016
Published byRosinante
Languagedan
ISBN print9788763846417