Read sample
Read

Bartenderens cocktails

- de bedste opskrifter på klassiske og nye drinks

En bog til alle, der gerne vil byde gæster velkommen med en velsmagende og veltillavet cocktail.

Med Bartenderens cocktails byder de to kyndige bartendere Nicklas Jørgensen og Jeppe Nothlev velkommen inden for i en vidunderlig verden af cocktails, bartending og spiritusnørderi.

Her finder man opskrifterne på alle de klassiske cocktails; fra den notoriske Margarita til Old Fashion, Whiskey Sour, Sidecar, Daiquiri og Mojito. Men de to bartendere løfter også sløret for de bedste af deres egne nye cocktails, hvoraf en del har nordisk inspiration, og flere har vundet priser både herhjemme og i udlandet med navne som Summertime Madness, Evergreen Sour og Sweet Effort.

Bogen har en udførlig introduktion til bartenderens univers i form af glastyper og det gode, anvendelige udstyr, en gennemgang af forskellige teknikker samt et væld af tips og tricks. De to bartendere øser desuden ud af deres store viden om de forskellige typer spiritus – om oprindelse, klassifikation, smagssammensætning og ikke mindst hvilke cocktails, de forskellige typer kan indgå i.

Med denne bog kan man hurtigt få hjemmebaren op at køre og invitere på prisvindende cocktails hjemme i stuerne, så man kan imponere sine gæster med fantastiske cocktails. Sidst men ikke mindst bliver man udstyret med de bedste forudsætninger til at begå sig på enhver cocktailbar ude i byen. Bogen er blevet til i et samarbejde med Cocktail Studio.
28,18  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages240
Publish date17 May 2018
Published byPolitikens Forlag
Languagedan
ISBN print9788740045628
ISBN epub9788740049343