Estland før og nu

Portræt af det mest nordiske land i Baltikum

I anledningen af 100-året for Republikken Estland (2018) og 800-året for sagnet om Dannebrog (i 2019) udkommer medio december 2018 den mest udførlige bog, der er skrevet på dansk om Estland. De historiske forbindelser mellem Danmark og Estland er dog langt flere end Dannebrog. Dele af landet har været dansk i to forskellige perioder. Estland er ikke blot det geografisk nordligste af de tre baltiske lande, men utvivlsomt også det af landene, der har flest historiske og kulturelle bånd til de nordiske lande. Det finder man masser af eksempler på i bogen, ikke bare fra den tid, da Estland var dansk, men også senere.   I bogen gives en grundig indføring i Estlands historie med vægt på de seneste 100 år, herunder en detaljeret beskrivelse af den sovjetiske magtovertagelse i 1940 og ikke mindst en gennemgang af kampen for igen at opnå selvstændighed i årene op til, at det endelig lykkedes i 1991. Det nuværende Estlands samfundsforhold, såsom politik, økonomi og minoritetsspørgsmål behandles i et særskilt kapitel. Derefter tages læseren med på en kulturhistorisk rundtur til byer og andre seværdigheder i landet. Undervejs får man indblik i mange menneskeskæbner både fra den nyere og fjernere historie, ud over arkitektur og kulturhistorie. Mere information her og mulighed for at læse forordet af Uffe Ellemann-Jensen, samt se indholdsfortegnelse og de første 2 sider i hver kapitel: www.panbaltica.com/Estlandsbogen.html
28,18  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages512
Publish date14 Dec 2018
Published byPanbaltica OÜ
Languagedan
ISBN print9788797096901