Fremgang, krise og stilstand

De danske byers historie 1536-1720

I dag bor hovedparten af danskerne i byer, og de fleste betragter byerne og bylivet som en næsten naturgiven selvfølgelighed. Men i virkeligheden er de danske byer produktet af en lang, historisk tilblivelsesproces, hvor byens funktion og indretning over århundrederne har ændret sig markant. 

Nu får vi for første gang en samlet fremstilling af de danske byers historie i en helt afgørende periode af deres udvikling - fra Reformationens omvæltninger af den bestående samfundsorden i første halvdel af 1500-tallet, henover etableringen af en stærk, dansk enevældig kongemagt og frem til afslutningen af Store Nordiske Krig i 1720, der indvarslede på en lang florissant periode for de danske byer.

Elegant og vidende væver forfatteren skiftende konjunkturer, internationale relationer og lokale forhold sammen til et portræt, der ikke bare beskriver byernes rum og bygninger, men som også kommer helt tæt på deres beboere og det dagligliv, der udspillede sig inden for deres mure. Forfatteren bruger sin omfattende indsigt, opbygget gennem mere end 50 års studier i dansk og europæisk byhistorie, til at identificere og beskrive og forklare forskellige bytyper og deres særegenheder fra byer med et kongeligt slot over fæstningsbyer, søfarts- og færgebyer og ned til de mindste byer.

Bogen er rigt illustreret og gennemgår alle bylivets facetter - både de institutionelle, politiske,  sociale og økonomiske  - på baggrund af kyndig brug af skattelister, told- og afgiftsregnskaber og materiale fra dødsboopgørelser og af den eksisterende forskningslitteratur suppleret med helt nye, hidtil upublicerede kildestudier.

Her er kort sagt en byhistorie, der både trækker de store historiske linjer op og samtidig lader læseren komme helt tæt på datidens dagligliv med arbejde, konflikter og fester.
30,35  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages346
Publish date26 Oct 2018
Languagedan
ISBN print9788763546362