Ekfraser

Gunnar Ekelöfs billedbeskrivende digte

Den svenske modernist Gunnar Ekelöf anses for at være en af Nordens største lyrikere. Han var meget optaget af billedkunst og skrev en lang række ekfraser, dvs. billedbeskrivende digte. I disse ekfraser beskrives kunstværker rækkende fra byzantinske ikoner, abstrakte skulpturer til surrealistisk collager. Det særligt interessante ved Gunnar Ekelöfs billedbeskrivelser er deres nedbrydning af billedernes figurer. Billederne opløses for på paradoksal vis at antyde noget usynligt og ufremstilleligt. I det billedbeskrivende digt forholder teksten sig til et andet kunstværks æstetik og tegnsystem og profilerer dermed også sin egen æstetik. Ekelöfs poetik kan således uddrages af disse tekster.

Bogen rummer, foruden en gennemgang af Ekel÷fs centrale ekfraser, en almen introduktion til det billedbeskrivende digts tradition og problematik, og diskuterer denne mimetiske digttypes forandring og funktion i modernismen.

Anette Fryd (f.1970) er cand. mag. i dansk og engelsk fra Københavns Universitet. Siden 1997 ph.d.-stipendiat på Institut for Nordisk Filologi, Københavns Universitet, med et projekt om forholdet mellem billedkunst og litteratur i modernismen med vægt på tre nordiske forfattere - Gunnar Ekelöf, Ole Sarvig og Per Højholt.
15,26  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages132
Publish date12 Nov 1999
Published byMuseum Tusculanum
Languagedan
ISBN print9788772895710