Den europæiske arrestordre og retten til erstatning for frihedsberøvelse

Den europæiske arrestordre fra 2002 har medført en eksplosiv udvikling i brugen af udlevering mellem EU’s medlemsstater.

Arrestordren indeholder dog ikke bestemmelser om, hvordan et erstatningsopgør skal behandles, hvis den udleverede ikke bliver dømt i den efterfølgende straffesag, og erstatningsopgøret skal derfor behandles efter national ret. Praksis viser, at disse sager afgøres meget forskelligt, og at disse sager volder særlige problemer i dansk ret.

Denne bog indeholder en omfattende gennemgang af dansk rets bestemmelser om erstatning for frihedsberøvelse, såvel inden for som uden for strafferetsplejen, samt en gennemgang af national ret i Norge og Sverige, EMRK og EU-retten. Undervejs bliver tre principper for erstatning efter strafforfølgning identificeret, hvorefter egnetheden af forskellige modeller for behandling af et erstatningskrav efter en udlevering vurderes.

Målgruppe

Bogen er særlig relevant for praktikere, som arbejder med såvel udlevering som erstatning i anledning af frihedsberøvelse såvel indenfor som udenfor strafferetsplejen. Advokater, anklagere og dommere, som skal behandle det erstatningsretlige opgør efter borgere, der har været frihedsberøvede, kan således have særlig gavn af bogen.

Om forfatteren

Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen har gennem to år behandlet erstatningskrav, som blev fremsat efter bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 93 a, i forbindelse med sin ansættelse ved Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland. Med baggrund i den praktiske erfaring med behandlingen af disse krav har forfatteren undersøgt det retlige grundlag for behandling af særligt krav om erstatning for frihedsberøvelse i forbindelse med udlevering på grundlag af den europæiske arrestordre. Bogen har indbragt forfatteren den akademiske ph.d.-grad i jura ved Aarhus Universitet. Forfatteren er i dag adjunkt ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, hvor han underviser i kriminalret og forsker i international strafferet.

97,98  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages0
Publish date25 Mar 2015
Published byKarnov Group
Languagedan
ISBN print9788761936455