Æbelholt klosterruin

Æbelholt klosterruin ligger i et bakket morænelandskab vest for Hillerød. Ved grundlæggelsen i 1176 var her skove og sumpe. Som ruinen nu ser ud, er den resultat af de arkæologiske undersøgelser. De startedes af dr. med. Vilhelm Møller-Christensen i 1935 og gennemførtes af Nationalmuseet 1935-48. Klostrets mure er markeret med græstørvsvolde eller sten. Selve klostret var jævnet med jorden. Det har været et firfløjet augustinerkloster, som omgav en 20x20 m kvadratisk klostergård indesluttet af en hvælvet korsgang. Klosterkirken danner nordfløjen. Det er en 48 m lang, fladloftet, treskibet korskirke. I koret findes Vilhelms helligkilde. Vestfløjen bestod af en række kvadratiske rum. Sydfløjen har haft køkken og munkenes spisesal. Østfløjen er den vigtigste med samtaleværelse og kapitelsal i stueplan og munkenes sovesal på første sal. Klostret er grundlagt af franskmanden Abbed Vilhelm, som Absalon havde truffet i Paris og inviteret til Danmark. Han havde en betydelig lærervirksomhed og blev centralt placeret kirkepolitisk. Han startede også naturmedicinen i Norden. Vilhelm døde i 1203 og blev helgen i 1226. Sænkede man hans tand i noget vand, fik det undergørende virkninger! Æbelholt blev et stort valfartsted og kildemarked. Det fungerede også som hospital. Der er fundet mange grave med ca. 800 individer. Nogle er udstillet på klostermuseet. Det er mænd, kvinder og børn. Spor efter skader og sygdomme er påvist, specielt krigsskader og skørbug. En mand var blevet hængt og en anden blev begravet som skindød. En 25-årig kvinde havde et foster liggende mellem benene efter en kistefødsel. I tilknytning til kloster er anlagt en klosterhave med >100 lægeurter, bl.a. bulmeurt som i middelalderen blev brugt mod ”ukyskhed”. Munkenes tilværelse på klostret og den katolske tro beskrives afslutningsvis.