Read sample
Read

Angst, grænser og rum

Om angstens ressourcer og nødvendighed

Alle mennesker oplever angst. Men når angsten udvikler sig til en lidelse, der hæmmer hverdags- og arbejdslivet, skal der selvfølgelig gøres noget. Alligevel mener psykoterapeut Lise Winther-Jensen, at vi skal omfavne angsten og bruge den som en ressource. Men hvordan gør man det?

Bogen her hjælper den angstramte med at finde nyt fokus, hvor angsten bliver en livsledsager, der kan bruges konstruktivt og positivt. Det handler i høj grad om at turde – og at kunne – sætte grænser i relationen til andre mennesker, for den angst, der hæmmer os, har ofte at gøre med uklare grænser og utilfredsstillende rum. Hvis man som angstramt lærer at sige fra og til i sin relation med andre mennesker – simpelthen får defineret relationen – kan man mindske angsten.

Det forklarer også, hvorfor stress ofte leder til angst. Det bunder tit i, at ellers velfungerende mennesker mangler klare definitioner i deres relationer, f.eks. i arbejdspladsens hierarki, beslutningsprocesser, kommunikationsgange, ledelsesstil, prioritering af arbejdsopgaver osv. Bogen viser, hvordan man kan udvikle strategier i forhold til sin angst, så den både bliver til at udholde og samtidig bliver brugbar som en markør for, om vi lever vores liv i overensstemmelse med os selv.

Bogen er smukt illustreret af billedkunstner Maja Lisa Engelhardt, hvis nonfigurative, ekspressive monotypier kan ses som udtryk for hjernens og angstens abstrakte univers.

Lise Winther-Jensen er gestalt- og kunstterapeut samt mag.art. i litteraturvidenskab. Hun har i mere end 30 år arbejdet som privatpraktiserende terapeut og supervisor.
43,69  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages192
Publish date20 Nov 2016
Published byFrydenlund
Languagedan
ISBN print9788771187168
ISBN epub9788771188431