Read sample
Read

Det kompetente selv

En introduktion til Albert Banduras teori om selvkompetence og kontrol

Bogen er en introduktion til Banduras hovedværk fra 1997: Self-Efficacy: The Exercise of Control og til hans teorier om den personlige kompetences betydning for menneskers måde at klare sig på i det moderne samfund. Den canadisk-amerikanske psykologiprofessor Albert Bandura (født 1925) regnes i dag for en af hovedkræfterne bag den kognitive revolution, der prægede psykologien i slutningen af 1960'erne, og som satte fokus på menneskets selverkendelse og sociale indlæring. Vores motivation og handlinger i forskellige situationer afhænger af, om vi tror på vores egne evner i den givne kontekst. Det kan være svært at mestre en opgave, selv om vi har evnerne, hvis vi ikke tror på os selv. Bandura beskriver den menneskelige adfærd og de bagvedliggende kognitive processer mere dækkende end hans forgængere. Han giver forklaringen på, hvorfor vi agerer, som vi gør, og han kommer ydermere med anvisninger på, hvordan vi kan forstå os selv bedre, arbejde med og udvikle os selv. Bogen henvender sig til alle, der vil vide mere om Banduras tanker, herunder særligt psykologer og alle der arbejder med personaleudvikling og HR.
21,94  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition
Printed pages154 Sider
Publish date03 Apr 2012
Languagedan
ISBN epub9788778876836