Tryghedsnarkomaner & Hold kæft og vær smuk

Tryghedsnarkomaner og Hold kæft og vær smuk udgives nu i ét samlet bind og med forord af Olga Ravn. Vita Andersens gennembrudsbøger har klassikerstatus og rummer en kvindelig erfaring, som er lige aktuel nu som dengang. Vita Andersen brød enestående igennem med debutdigtene Tryghedsnarkomaner i 1977. Ikke alene solgte digtsamlingen over 100.000 eksemplarer, den skildrede en kvindelig erfaring, som ikke var set i litteraturen før, og titlen blev et begreb i det danske sprog. Den hudløse skildring af den moderne kvinde, og af længslen efter kærlighed og bekræftelse, der dulmes gennem sex eller overforbrug, talte til en hel generation. Med Hold kæft og vær smuk udfoldede Vita Andersen disse temaer i novelleform, og har siden gjort det til det strømførende lag i sit forfatterskab. Dengang som i dag er Vita Andersen en usædvanlig stærk stemme i dansk litteratur med sin på en gang sårbare og sylespidse prosa, båret af en stærk autenticitet.     
16,37  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages320
Publish date07 Nov 2013
Published bySamleren
Languagedan
ISBN print9788763829595