Read sample
Read
Listen to sample
Listen

SHAHENS ELEFANT

Dette er den første bog i Ole Cliffords spændingsroman-serie med it-hackeren og privatdetektiven, Mikkel Alvarsen. Hver roman er en afsluttet historie og bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Anmelderne skrev: ”SHAHENS ELEFANT er en gedigen spændingsroman, der burde kunne klare sig også uden for nationen. Ole Clifford har skrevet en særdeles effektiv thriller. Den gør brug af snart sagt alle spændingsromanens velkendte og af dens læsere påskønnede konventioner. Det gælder ikke mindst her med hensyn til det fascinationspotentiale, der ligger i den detaljerede redegørelse for mekanismer for bankvæsen og finansiering og for højteknologisk isenkram af forskellig art.” – Jyllands-Posten ***** ”Romanen udvikler sig i to historier – dels om [it-hackeren]Mikkels efterforskning og bankdirektørens reaktion, dels om det bulgarske projekt, der efter konfrontation med russiske oligarkers interesser ender i en katastrofe. Det bliver hæsblæsende og kulørt. Som i sine forudgående romaner mestrer Ole Clifford at sætte speederen i bund, så man hele tiden lige må sluge et kapitel til. Er man til god, gammeldags knaldroman med dobbelt skrue … er Shahens elefant et fremragende tilbud.” – Kochs Krimier ”FINANSTHRILLER. Shahens elefant er en meget underholdende historie, hvor skurkene er schweiziske bankfolk og bulgarske og russiske gangstere. Replikkerne er rappe, psykologien enkel og handlingen letløbende. Fornøjelig læsning.” – POLITIKEN - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Da dansk-iranske Deniz Halmstrand får en henvendelse fra en schweizisk bank om, at hendes oldefar har betænkt hende med 50 millioner dollars i en livsforsikring, begynder de ord, han mumlede på sit dødsleje, at give mening. Alligevel undrer hun sig, for dels var hendes oldefar ludfattig, og dels er udbetalingen betinget af, at hun skriftligt frasiger sig alle yderligere krav. Hun allierer sig med Mikkel Alvarsen, en IT-ekspert som har gjort det til sin levevej at hjælpe danske og internationale banker med at fremskaffe fortrolige klientdata. Sammen giver de sig til at grave i oldefarens fortid som ansat hos shahen af Persien, og snart er de på sporet af en ejerløs konto i en schweizisk bank, hvortil der knytter sig en gammel hemmelighed, kendt som ”Shahens elefant”. Men banken har ikke rent mel i posen, for saldoen på kontoen viser sig at være over en milliard dollars – et beløb som den øverste direktør skulle bruge til at hvidvaske et gigantisk pengebeløb for sine forbindelser i den bulgarske mafia. For at sikre sig mod afsløring trækker han i trådene på højeste sted, og pludselig kæmper Deniz og Mikkel mod en sammenspist magtelite, som slår nådesløst ned på enhver form for indblanding i schweiziske forhold. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - De øvrige bøger i Mikkel-serien er: Shahens elefant (1. bog i serien) Troldmanden fra Waterloo (2. bog i serien) Flyspotteren (3. bog i serien) Katharerne (4. bog i serien – og 1. bog i Kættertrilogien) Broderskabet (5. bog i serien – og 2. bog i Kættertrilogien)
16,91  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition
Printed pages430 Sider
Publish date20 Mar 2017
Published byClifford Media
Languagedan
ISBN epub9788799957460
ISBN audio9788764503685