Listen to sample
Listen

På vikingetogt

I bogen tager arkæologen Klaus Ebbesen læserne med på vikingetogt. Vi er i øjenhøjde med de unge mænd, som drog ud for at vinde rigdom eller nyt land. Det var en farefuld færd. Undersøgelser viser, at kun ca. 50% overlevede. Til gengæld var de overlevendes økonomiske situation sikret for resten af livet, hvad enten de vendte hjem med sølvet, eller de bosatte sig i det fremmede. Vikingerne var store og stærke mænd, som var toptrænede i mange idrætter foruden naturligvis våbenbrug. De arkæologiske fund dokumenterer, at der også var enkelte kvindelige vikinger. Det er sagaernes skjoldmøer. Nogle af vikingerne havde øgenavne, som f.eks. dårligfjert, bredvom eller skrumpenosse. Så vikingerne har heller ikke manglet humor. Vikingerne fik et dårligt rygte i samtiden. Det skyldes nok, at de skriftlige kilder er skrevet af kirkens folk. Og vikingerne var hedninge, som særlig yndede at plyndre kirker og klostre, der ellers var sakrosankte. Intet tyder på, at vikingerne var mere voldelige eller mere brutale end andre. Tortur forekom naturligvis, men var næppe særlig udbredt. I sagaerne og andre skriftlige kilder er der stort set ingen oplysninger om, at vikingerne skulle være voldtægtsmænd. Det siger sig selv, at vikingerne var dygtige søfolk. Det var de velbyggede vikingeskibene, som gjorde det muligt for de nordiske vikinger at føre sig frem i hele det store område fra Amerika i vest til Ural i øst og fra Ishavet i nord til Sahara i syd. Vikingeskibene var effektive krigsmaskiner. Særlig vigtig var den flade bund, det løse ror og den kraftige køl. Derfor behøvede de ikke havne, men kunne løbe op på enhver kyst. Det gjorde vikingernes angreb helt uberegnelige. De første plyndringstogter fulgte man en fast taktik: Først landede man uset i en vig, hvorfra man kunne foretage rekognoscering. Når målet var udvalgt, satte man angrebet ind tidligt om morgenen, mens alle endnu sov. Man ragede alt af værdi til sig, og fangede flest mulige mennesker. Og så tilbage til skibene i en fart. Det hele var nok overstået på et par timer. Fangerne kunne man enten lade løskøbe eller sælge på nærmeste slavemarked. I slutningen af vikingetiden udvikler vikingetogterne sig til ren skatteopkrævning. I England kaldes den danegæld. Det krævede store ressourcer og mange, forskellige håndværkere at bygge et vikingeskib. Det var en meget stor investering. Derfor var det samfundets elite, enten stormændene eller kongen selv, som stod bag vikingetogterne. Forfatteren understreger, at Danmark gennem hele vikingetiden var ét, og kun ét land med én konge. I løbet af perioden blev der flere og flere kristne, selvom kristendommen først slår rigtig igennem i løbet af 1000-tallet. Men samfundet åbnede sig mod omverdenen og europæiske værdi trængte langsom men sikkert frem. Bogens enkelte kapitler hedder: 1. Portræt af vikingetiden. – 2. Vikingeskibene. -3. Til angreb. – 4. Hasting og Bjørn Jernsides togt til Italien. – 5. Regnar Lodbrog. -6. Den store hær. – 7. Paris er vel et vikingetogt værd. – 8. Hav-vild til Nordatlanten. – 9. Ekspansion mod øst. – 10. Hvad fik de ud af det?
19,93  EUR
Audiobook
 
Edition1. lydbogsudgave
Printed pages
Publish date15 Nov 2020
Published byE-Universitetet
Languagedan
ISBN audio9788794018371