Kinesisk 1

kinesisk sprog for begyndere

Udviklingen i Folkerepublikken Kina går utroligt stærkt i disse år. I denne 2. udgave af Kinesisk 1 er flere kulturbokse og illustrationer derfor blevet ajourført og nyredigeret, for at give et så tidssvarende billede af Kina som muligt. Bortset fra rettelser af tonefejl og punktueringsfejl er der ikke foretaget ændringer i de kinesiske tekster og dialoger, hvorfor 2. udgave uden problemer kan anvendes sammen med tidligere oplag.

Lærebogen er baseret på indlæring af transskriptionssystemet hanyu pinyin, men indeholder tillige kinesiske skrifttegn til alle tekster og øvelser. Tekstbogens mange illustrationer og fotos underbygger de enkelte tekststykkers indhold og vil kunne fungere som udgangspunkt for konversationsøvelser.

Bogen tilsigter at give dig såvel et grundlag for at kunne føre en elementær mundtlig samtale på kinesisk som en basal viden om kinesisk kultur og levevis. Hvert kapitel indeholder tekststykker udformet som dialog, sproglige øvelser, gloser og grammatik. Kapitlerne er rigt forsynet med kulturelle informationer om såvel klassisk som moderne kinesisk levevis og kultur.

Teksterne introducerer dig for basale og relevante kommunikative situationer og omhandler temaer og situationer, som man som rejsende i Kina typisk vil komme ud for. På CD’erne, som skal indkøbes separat, er der oplæsninger af bogens tekster ved indfødte kinesere. På det selvstændige website, som ligeledes skal indkøbes separat, findes interaktive opgaver til træning af gloseindlæring og sprogfærdighed samt oplæsninger.

Materialet er velegnet til både klasseundervisning og til selvstudium og henvender sig til både grundskolens overbygning, ungdomsuddannelserne og alle andre, der ønsker at lære kinesisk fra bunden.

Kinesisk 1 – Kinesisk sprog for begyndere er udarbejdet med støtte fra Thomas B. Thriges Fond, Laurits Andersens Fond, S.C. Van Fonden og Undervisningsministeriet. Nomineret til undervisningsmiddelprisen 2007.
70,45  EUR
Buy printed book
 
Edition2
Printed pages0
Publish date03 Nov 2016
Published bySystime
Languagedan
ISBN print9788761686718