Sprogforum 56

Indholdsbaseret sprogundervisning

I dette nummer af "Sprogforum" er der fokus på den indholdsbaserede fremmed- og andetsprogsundervisning - det være som del af den faglige undervisning, som i Europarådsregi går under navnet CLIL ("Content and Language Intergrated Learning"); det være som sprogundervisning i samspil med arbejde eller uddannelse; eller det være som sprogundervisning der som sådan tager sit afsæt i indhold; alle er forskellige typer af arbejdet med sproglæring, hvor de specifikke indhold, temaer, projekter og fagligheder er styrende for hvilke sproglige områder, der bliver relevante at gøre til genstand for sproglæring. Der er mindst to gode grunde til at indholdsbaseret sprogundervisning er et afgørende vigtigt tema at tage op i "Sprogforum". For det første giver det anledning til at fokusere på, hvordan man griber arbedet med de sproglige dimensioner an ud fra en helhedsorienteret synsvinkel, hvor sproget anskues som et redskab til interaktion, kommunikation og læring. For det andet implicerer en indholdsbaseret tilgang, at man anlægger det syn på sproglæring, at indholdet og dets praksisser anses for særligt velegnede til at løfte til sproglig læring.
9,17  EUR
Buy Pdf (e-book)
 
Edition1
Printed pages102 Sider
Publish date01 Jul 2013
Languagedan
ISBN pdf9788771243147