Prioritering i sundhedsvæsenet

Prioritering i sundhedsvæsenet er et helt uundgåeligt tema. Det danske sundhedsvæsen står overfor komplekse udfordringer: en aldrende befolkning, stærkt stigende udgifter til sygehusmedicin og lavere vækstrater i samfundet. Dette kræver valg og fravalg – prioritering på et oplyst grundlag! Men den danske debat om prioritering i sundhedsvæsenet savner substans. Debatten er fattig på analyse, fattig på begreber og fattig på vilje til at imødegå situationens alvor. I vores nabolande behandles prioritering mere seriøst og frugtbart. Det kunne Danmark lære meget af. I denne bog argumenteres for, at vi i langt højere grad bør se systematisk på forholdet mellem sundhedsmæssig gevinst og omkostninger, end det er tilfældet i dag. Det vil være passende at indføre en prioriteringsmodel som den norske eller engelske, hvor man anvender internationalt anerkendte metoder. Mere konkret bør der oprettes et nationalt prioriteringsråd, der især skal diskutere de værdimæssige spørgsmål ved prioritering. Der bør også oprettes et institut, der gennemfører medicinske teknologivurderinger, som bl.a. anslår, hvor omkostningseffektive nye behandlingsformer er.
25,16  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages128
Publish date06 Oct 2015
Published byGyldendal
Languagedan
ISBN print9788762816367