Kongesædet i Lejre

Lejre ligger i Lejre Ådal, ca.4 km syd for Roskilde. På ådalens østside er undersøgt en stor gravplads fra 900-tallet. På vestsiden findes et større bopladsområde fra germaner- og vikingetid (ca. 500-1050 e.Kr.). Det hænger sammen med en samtidig værksteds- og handelsplads nede ved åen. På gravpladsen står ”Grydehøj”, som rummede en rig brandgrav fra ca. 550 e.Kr. Den døde blev brændt i en guldbroderet dragt. Mest markant er en ca. 80 m lang skibssætning. Graven var ved mastens plads men plyndret allerede i vikingetiden. I en jordfæstegrav fandtes en forkrøblet viking og hans halshuggede træl. Trælle er et samfundslag, som i Norden kun kendes århundrederne omkring år 1000 e.Kr. Markant på bopladsområdet er stolpehullerne efter en stor halbygning. Den eksisterede i tiden ca. 700-1000. Den var 48 m lang og 11,5 m bred midtpå. Det giver ca. 600 kvm. under tag, svarende til en af længerne på Amalienborg. Væggene var stavbyggede og 3-4 m høje. Huset var inddelt i 5 rum, herunder et 9,5 m langt, 11 m bredt og 11 m højt midterrum. Ildstedet fandtes midt i den repræsentative hal. Hele det store hus er nu rekonstrueret i ”Sagnlandet Lejre”. I tilknytning til hallen fandtes muligvis et kulthus og et langhus, som måske husede hirden, dvs. de bevæbnede mænd, som udgjorde stormandens personlige livvagt. Fundene viser tydeligt, at Lejre var et lokalt handels- og magtcenter. Her boede gennem generationer én af landets mægtigste mænd. Derimod er det næppe rigtigt, når sagnhistorien henlægger Danmarks ældste kongeslægt, Skjoldungerne, til Lejre. Det er historiske fortællinger fra Donauområdet i 500-tallet. Men de dramatiske fortællinger er sikkert også i vikingetiden blevet fortalt i Lejrehallen. Det er god oldtidslitteratur.