Listen to sample
Listen

Lindholm Høje

Lindholm Høje ligger på toppen af en stor morænebakke inde i Nørresundby. På stedet er i 1950-erne undersøgt en stor gravplads, flere landsbyer og en nypløjet mark. Men bopladsområdet var meget større. Gravpladsen ligger på en sydvendt skråning. De ældste grave fra 500-tallet findes øverst og derfra fortsætter det i vifteform nedad indtil ca. år 1000 e.kr. Der er registreret 41 jordfæstegrave og ca. 700 brandgrave. 575 af brandgravene er fra yngre germanertid (530-800 e.Kr). Brandgravene er i princippet alle ens. Resterne af ligbålet spredtes på en flade, ca. 1 m i diameter, og blev dækket med et tyndt lag jord. Sammen med den døde brændtes også alle gravgaverne som er få, men omfatter: våben, smykker, knive, remspænder, fibler, tenvægte, hvæssesten, glasperler, slibesten, brikker til brætspil, klinknagler, en hund, et får, sjældnere en hest eller en ko. I mere end halvdelen af både mands- og kvindegravene er fundet knoglerne af ”menneskets bedste ven”. Generelt er gravgodset sparsomt og fattigt. Gravene fra 7-800-tallet er alle omgivet med en stensætning. Ca. 150 af brandgravene er omgivet af en skibssætning. Det er det største antal skibssætninger, som kendes på ét sted. Skibssætningerne erstatter rigtige skibsgrave, som der kun var én af på Lindholm Høje. Landsbyen findes tæt nord for bakkedraget. Her er fundet rester af adskillige hustomter, grubehuse, resterne af en træbrolagt gade, en stor latrin, flere værksteder, 6 brønde og et tyndt kulturlag. I slutningen af 900-tallet, da gravpladsen var helt tilsandet bredte landsbyen sig op over klitten. Herpå blev bygget ca. 20 beboelseshuse, flere udhuse og en badstue. De fleste af husene er vikingetidens typehus: ”Trelleborgtype”. Sydligt i terræn’et og dækket af flyvesand fandtes et system af marker. En naturkatastrofe lagde dem øde og fyldte hulvejen med sand, så køretøjerne blev tvunget ud på den tidligere mark. Her så man under udgravningen de sandfyldte hjulspor hen over plovfurerne. De yngste fund fra landsbyen stammer fra ca. 1100. Sandflugten dækkede derefter det hele. Nørresundby må anses for Lindholm Høje-landsbyens efterfølger.
5,03  EUR
Audiobook
 
Edition1
Printed pages
Publish date18 Jun 2020
Published byE-Universitetet
Languagedan
ISBN audio9788794018029