Evidensbaseret lederteamudvikling

Vores fag kan med rette kritiseres for at være for meget præget af “synsninger”, myter og antagelser, der ikke er grundlag for. Lidt for ofte møder vi de samme gamle teorier og metoder. Selvom der bestemt også kommer nye spændende tiltag, bevares! Nye tiltag dog hovedsageligt begrænset til nye teoretiseringer, idéer m.m. Hvilket igen også kan være brugbart. Men vi mener samtidig, at vores felt kan beriges af at åbne op for et fokus på evidensbasering. Og det er mange steder et klart stigende krav i HR-professionelles job, at der arbejdes evidensbaseret (Rasmussen, 2013). Organisationspsykologien er i vores øjne for lukket om egne praksismodeller og kan i værste fald virke arrogante ift. de krav, der stilles til feltet. Debatten, når den finder sted, er ofte præget af diskurser, der bekæmper hinanden: Er psykodynamisk tilgang bedst? Er narrativ? Skal man udfordre? Eller forstyrre? Vi undskylder for selv i vores nysgerrighed og tidligere artikler at have været for ensidigt fokuseret på disse spørgsmål. For hvor er empirien i forhold til, hvad der faktisk virker i organisationspsykologisk arbejde? Vi introducerede spørgsmålet i en artikel i Psykolog Nyt for nylig (Henriksen & Lundby, 2013). Responsen på vores artikel kom bl.a. også i Psykolog Nyt. Og vi oplever generelt forbehold over for at åbne dørene til evidensdebatten.