Fra velfærdsstat til overvågningsstat

Bedre beslutninger, større indsigt, mere effektiv sagsbehandling, lavere omkostninger, gladere borgere. Det burde være konsekvenser af den omsiggribende digitalisering af offentlig sagsbehandling, som vi ser for øjeblikket – primært drevet af investeringer i kunstig intelligens. Men går vi for langt? Eller for hurtigt frem? Og kan vi gøre skade på grundlæggende værdier og rettigheder, hvis ikke vi passer på? Denne bog rejser debatten om en digitalisering, der allerede har slået nogle alarmerende skæverter. Men den handler også om en offentlig sektor, der med sine prædiktive modeller og ønske om at løse problemer, inden de overhovedet er opstået, frister grænsen mellem velfærd og overvågning. Og om en offentlig sektor, der nu ikke bare betragter sine borgere som individer, men også måler dem i forhold til hinanden. Vi taler om en snigende revolution af forholdet mellem stat og borger. Så hvad gør politikere, embedsfolk og borgere? Hvordan bygger vi en forståelsesramme, så offentlige ledere bedre kan tage beslutninger, når begreber som automatisering og prædiktive algoritmer rammer? Og hvordan skal vi tænke, når vi bliver lovet bedre, billigere og mere borgervenlig sagsbehandling, men at det til gengæld er på bekostning af den menneskelige intuition, som måske forsvinder med sagsbehandleren af kød og blod? Bogen giver en række perspektiver og eksempler på situationer, hvor vi skal være specielt påpasselige, og den åbner for diskussionen af, hvordan den offentlige sektor bør navigere i en verden af algoritmiske fristelser. Med bidrag af Michael Jarlner, Kim Escherich, Birgitte Arent Eiriksson, Helene Friis Ratner, Marya Akhtar, Mikkel Flyverbom, Frederik Schade, Hanne Motzfeldt og Klavs Birkholm.