Geologisk set - Det sydlige jylland

en beskrivelse af områder af national geologisk interesse

Formålet med bogen er at give undervisere og andre naturinteresserede bedre mulighed for at opleve, studere og forstå de geologiske processer og naturområder i det sydlige Jylland. I bogens indledning er der en gennemgang af regionens geologiske udvikling i de seneste 25 millioner år. Her findes en ny opfattelse af den miocæne udvikling i Syd- og Midtjylland. Istidslandskabet med de kuperede moræneformer mod øst og bakkeøerne og hedesletterne mod vest er beskrevet og illustreret med flere kort, blandt andet et helt nyt geomorfologisk kort over regionen. Også kysternes udformning og dynamik er fyldigt omtalt. Det gælder både den unge, bugtede Lillebæltskyst og den modne, udrettede Vesterhavskyst med barriereøer og Vadehavet.

Den centrale del af bogen gennemgår 26 lokaliteter. Alle lokaliteterne har national og regional betydning, og nogle har endda international bevågenhed. Efter den geologiske beskrivelse af hver lokalitet følger en omtale af stedets særlige værdi, og hvordan det bedst beskyttes. Bogen har fyldige litteraturhenvisninger og et engelsk og tysk resume.
25,36  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages188
Publish date01 Jan 2004
Published byGO Forlag
Languagedan
ISBN print9788777024009