Kreditaftaler og Ejendomsforbehold

Bogen er en samlet fremstilling af kreditaftalelovens regler og omhandler kreditaftaler og ejendomsforbehold, som området ser ud i dag. Kendskab til reglerne om oprettelse af kreditaftaler er nødvendig for enhver, der agerer på kreditaftalelovens område. Dette gælder både professionelle kreditgivere og advokater, der i forbindelse med deres inkassovirksomhed opretter frivillige forlig (i almindelighed kreditaftaler), der helt eller delvist er omfattet af loven.

Bogen behandler bl.a. følgende emner: 
 Kreditaftalelovens anvendelsesområde og definitioner 
 Kreditgiverens oplysningspligt forud for og ved indgåelse af kreditaftalen 
 Kreditgiverens kreditvurderingspligt 
 Civilretlige sanktioner af mangelfulde kreditoplysninger 
 Forbrugerens fortrydelsesret 
 Personskifte i kreditaftaler og forbrugerens retsstilling overfor kreditgiver i et oprindeligt trepartsforhold 
 Køb med ejendomsforbehold 
 Retsvirkninger og bortfald af ejendomsforbehold 
 Indenretlig og udenretlige tilbagetagelse i henhold til ejendomsforbehold 
 Fogedrettens henvisningsret 
 Kreditgiverens bevarelse og tab af restfordring bl.a. ved konfiskation af det solgte 
 Ejendomsforbehold i forhold til virksomheds- og fordringspant   

Denne tredje udgave er ajourført med ny lovgivning, retspraksis og ny litteratur frem til 1. januar 2022. Dette gælder bl.a.:
Indarbejdelse af lovændringen ved lov 706/2018 2018 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater.       
Behandling af lov nr. 2221/2032 om indsættelse af § 3, stk. 1, nr. 5 og kapitel 11 a om en lovmæssig pligt for leasingvirksomheder til at vurdere en potentiel leasingtagers betalingsevne forud for indgåelsen af en leasingaftale i forbrugerleasingaftaler om et køretøj 

Hans Helge Beck Thomsen er professor emer. ph.d. og tilknyttet Aarhus Universitet Claus Rohde er landsdommer, ph.d. og tidl. professor ved Aarhus Universitet.
66,96  EUR
Buy printed book
 
Edition3
Printed pages0
Publish date23 Feb 2022
Languagedan
ISBN print9788761943439