Listen to sample
Listen

Tema: Barsel

Dagens temaafsnit om barsel er en smagsprøve på de særafsnit, som udgives på vores patreonside. Afsnittet blev optaget i december 2020. Du kan høre resten af vores særafsnit på www.patreon.com/efterveer

I dette særafsnit af Efterveer taler Ida og Ida om tiden på barsel. Hør top-3’erne over, hvad vi brugte mest tid og energi på. Hvorfor endte Ida altid med at deltage i puslestik uden sin datter, og hvorfor slæbte den anden Ida rundt på så mange ting, der altid rullede ud på gaden? Hvad kunne ødelægge eller redde vores dag, og hvordan kom vi igennem 10.000 forsøg på at putte baby, lave knibeøvelser og tørre grød op fra gulvet? Spoiler; vi aner det ikke. Vi var absolut ikke barselsdronningerne af Nørrebro. Faktisk synes vi begge to, at det var både hårdt og ensomt at være på barsel. Det bliver helt sikkert bedre næste gang, konkluderer vi optimistisk! Efterveer er en podcast om svære og traumatiske graviditeter, fødsler og efterfødselsforløb. Værterne Ida og Ida har selv haft traumatiske oplevelser, og de fandt ud af, at det hjalp dem at snakke om det og møde ligesindede. Derfor har de startet en podcast med et fællesskab, hvor andre kan få lov til at dele ud af livets tunge erfaringer. Ida og Ida havde begge traumatiske oplevelser, da de fødte. Efterfølgende mødtes de i en mødregruppe for ligesindede, og de fandt trøst i at finde et fællesskab, hvor de ikke var alene med deres historier. De bor begge i København og har hver to børn.
1,16  EUR
Audiobook
 
Edition
Printed pages
Publish date01 Apr 2022
Languagedan
ISBN audio9788728343807