De udvalgte

Solhaven er et moderne plejehjem med både selvstændige og dog beskyttede boliger i de to længer og en demensafdeling i den tredje længe. Glas, stål og røde mursten, små afgrænsede grønne områder og en ret stor sansehave, der også har en del eksotiske gevækster. Beboerne er delt op i mindre enheder i håb om, at det i højere grad vil give socialt velfungerende borgere, hvad der igen vil betyde, at man kan klare sig med færre hænder. Bemandingen er udmærket, kun maden er ikke tilfredsstillende, men man arbejder på at forbedre den del, og der blev da også nedsat et udvalg for et års tid siden. Fællesstuen er stor og lys med både TV, musikanlæg og klaver. Så alt i alt er Solhaven et godt sted at leve og dø. Når det nu ikke kan være anderledes. Kørestole, rollatorer og gangstativer vidner om kødets skrøbelighed ligesom de gamle mennesker, man kan se gennem de åbne døre. Åbne døre giver større tryghed, siger man. Bedre miljø. I afdelingen med de beskyttede boliger holder man sig til de lukkede døre, der netop her er et symbol på, at man stadig er et selvstændigt menneske. Solhaven er desuden et moderne socialt projekt, og man lægger stor vægt på de jævnlige kvalitetstjek. På Solhaven skal det være muligt at leve godt og værdigt lige til dødens ankomst. Som borgmesteren sagde ved indvielsen, så er Solhaven det ypperste, man nogensinde har tilbudt samfundets ældre medborgere. Uddrag fra bogen