Read sample
Read

Den russiske revolution

"Den russiske revolution" er en samlet udgave af seks forelæsninger, der blev sendt på DR’s "Søndagsuniversitet". I kronologisk rækkefølge fortæller Bjarne Nørretranders om de begivenheder, der endte med at gå over i historien som den russiske revolution. Vejen mod en ny marxistisk samfundsorden og en føderal Sovjetunion blev først med februarrevolutionen og senere den efterfølgende oktoberrevolution skelsættende for det 20. århundredes udvikling både politisk, kulturelt, økonomisk og ideologisk. Det blev startskuddet til en række revolutioner - og forsøg herpå - verden over, men oprettelsen af en kommunistisk sovjetisk føderation blev i høj grad også definerende for Vestens opfattelse af sig selv.
Bjarne Nørretranders (1922 - 1986) var en dansk professor og forfatter. Han blev uddannet ved Københavns Universitet, hvor han med disputatsen "The Shaping of Czardom" i 1964 opnåede titlen dr.phil. Han blev efterfølgende ansat som professor i østeuropæisk historie samme sted. Sideløbende med sit akademiske virke var Nørretranders i perioden 1967 - 1968 formand for fagforeningen Dansk Magisterforening og i 1968 - 1971 formand for Akademisk Samarbejdsudvalg. Som forfatter står han blandt andet bag bogen "Sovjetologiens metodeproblemer" ligesom han har bidraget til "Politikens Ruslandshistorie". Fra 1981 og frem til sin død var han medlem af Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg.
6,31  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition
Printed pages87 Sider
Publish date25 Oct 2021
Languagedan
ISBN epub9788726991796