About the author

Lauren Groff (born July 23, 1978) is an American novelist and short story writer. She has written three novels and two short story collections.

Matrix

Matrix er en sanselig og visionær roman fra et middelalderkloster og en fortælling om skaberkraft, begær og kvindelige fællesskaber. Den prisbelønnede forfatter Lauren Groff tegner et lyslevende og dybt originalt portræt af en for længst glemt historisk kvindeskikkelse, Marie de France.

Marie de France er af adelsslægt, men egner sig hverken til hofliv eller ægteskab: Hun er for høj, for virkelysten og ikke tilstrækkeligt køn. Som syttenårig sendes Marie væk fra dronning Aliénor af Aquitaines hof til et ludfattigt kloster i England. Her skal hun som priorinde lede klosteret.

Klosterets nonner er plaget af sult og sygdom, men Marie er fast besluttet på at udstikke en ny og modig kurs for de kvinder, hun nu skal lede og beskytte. Med sin handlekraft får Marie sat skik på klosteret og sætter sig i respekt i lokalområdet. På magtfuld vis formår hun at skabe rammerne om et blomstrende, driftigt og kreativt fællesskab af hellige kvinder i en brutal og konfliktfyldt verden.

Matrix er en sanselig og visionær roman om middelalderen. Det er både et portræt af den historiske person og digter Marie de France og en overbevisende moderne hyldest til kvindelige fællesskaber og kvindeligt begær.

"En enestående roman fuld af sprudlende liv og mod … en overbevisende moderne fortælling om lederskab, ambition og skaberkraft og om individers fælles liv."
The Guardian

"Groff har skrevet en smuk bog helt uden for kategori, en queer fortælling, som genfinder en stor digter fra fortiden og vækker hende pragtfuldt og sanseligt til live."
The Observer

"En helt og aldeles strålende roman … Marie de France er en karakter, som er blændende kompleks."
The Times

"Matrix og skildringen af Marie de France giver Groff et litterært springbræt til en fortid, hvis temaer spejler vores tidsalder."
The New York Times Book Review

Lauren Groff (f. 1978) er en af nyere amerikansk litteraturs vigtigste stemmer. Hun fik sit store gennembrud med romanen Skæbne og hævn (2016) og har været finalist til National Book Awards tre gange. Lauren Groff har modtaget The Joyce Carol Oates Prize for Matrix, der blev kåret til en af årets bedste bøger i The Guardian og desuden var nummer 1 på listen over Obamas yndlingsbøger i 2021. Hendes bøger er oversat til 30 sprog.
24,55  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages264
Publish date25 May 2022
Published byGads Forlag
Languagedan
ISBN print9788712068624