Morderen fra mørket

Morderen fra mørket fra 1914 er Stein Rivertons anden store roman og et intimt og psykologisk kammerspil maskeret som kriminalfortælling. Romanen er baseret på det berygtede og stadig uopklarede Hammerby-mord uden for Stockholm i 1913.   

Det begynder med doktor Flodins regnskabsfusk. Apoteker Frykman, der er kontrollør i byens bank, opdager sin vens underslæb og giver ham en frist for at få orden på sin økonomi. Men natten før fristens udløb tager doktoren sin frakke og hat af og kaster sig i havet fra færgen mellem Malmø og København. Mørket lægger sig over apoteker Frykman. Han hjemsøges af tavse telefonopkald og skygger, der forsøger at trænge ind i apoteket efter lukketid. Frykman søger støtte hos vennen kaptajn Nylander, og de forsøger sammen at opklare, hvad der i virkeligheden skete med doktor Flodin. En nat bliver apoteker Frykman dræbt i sin forretning. Politiet anholder to polske landstrygere, men kaptajn Nylander kommer til en anden konklusion. Doktorens lig blev aldrig fundet, og doktoren havde en grund til at dræbe.    

Efterord af Benni Bødker

Pressen om Stein Rivertons Jernvognen, som er udkommet i samme serie: 

❤❤❤❤❤ “Mesterværk” - Politiken 
 “Det er magisk (...) Et lille mesterværk” – Weekendavisen 
 ”En modernistisk milepæl” - Modspor 

GULE ROSER er en ny serie fra Forlaget Escho der fokuserer på kulørt litteratur. Fra skrækromaner, elskovsromaner og kriminalromaner til eventyr fra perioden 1900-1945. Alt hvad den samtidige Georg Brandes og kredsen omkring ham ville have anset som pinligt at læse. Det er bemærkelsesværdigt hvor lidt opmærksomhed dansk litteratur af den kulørte slags har fået igennem tiden. Én forklaring er at det meste af den kulørte litteratur virkelig var dårlig. Mange af teksterne var uoriginale metervarer sprøjtet ud for at tjene nemme penge i en medietid hvor filmen var stum, musik kun klassisk og litteraturen derfor var dominerende og mangfoldig. Men, og her kommer det store MEN, der er så vigtigt. At 99% af den kulørte litteratur var noget lort, skal ikke ligge den sidste 1% til last. 
14,55  USD
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages160
Publish date01 Jun 2022
Published byEscho
Languagedan
ISBN print9788794026192