De udvalgte

Storm: Efter indlæggelsen af Kallan må Storm igen trække i uniformen og træde ind i storrådet på vegne af Laburidias vampyrer. På stolen overfor sidder en ældre han iført den hvide kutte tilhørende Tartaros’ tempel. De to hanner ser hinanden an, begge vel vidende, at mere end kun deres egen fremtid står på spil.    
Kallan: Bundet til sin hospitalsseng af en dialysemaskine må Kallan se de dystre fremtidsudsigter i øjnene og træffe nogle valg. Skal han acceptere, at han nu er arbejdsløs og definitivt afhængig af Storm? Eller skal han forsøge at afslutte det, han begyndte før indlæggelsen?         

Uddrag af bogen 
Mit hjerte slappede en smule af og blev nærmest roligt, da vi nåede frem uden at støde på Anker. Det skulle nok gå. Jeg skulle bare have Abby væk og ud af syne, indtil jeg kunne få fat på Josh. Han ville kontakte Tyfon, der ville overtage hele operationen. Jeg flåede døren til Abbys stue op. Perpleks så hun på mig med et uroligt udtryk i de mørke øjne. Så fattede hun sig og kneb dem sammen.    
”Hvad sker der?”   
”Ikke noget, Abby. Vi skal bare se lidt på dig,” sagde jeg og lagde en beroligende hånd på hendes skulder.    
Hun var på vej op i siddende stilling.    
”Hvorfor? Hvor skal vi hen?”   
Fremragende spørgsmål. Helst ville jeg have hende ned på mit kontor, hvor Detlev kunne aktivere sikkerhedssystemet, men kom så i tanke om, at jeg var blevet opsagt, og mit kontor nu tilhørte en anden.         

Om forfatteren 
Asperger, PTSD og et stærkt nedsat syn er nogle af de udfordringer, forfatteren Emilie Sandbye står overfor i hverdagen. Alligevel italesætter hun tabuerne fra hverdagen, både sin egen og vi andres, konfronterer normerne og udfordrer læseren i sit fantasiunivers. Hun debuterede i 2019 med romanen De nyfødte og forsætter karrieren i overhalingsbanen.
22,67  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages352
Publish date20 Jun 2022
Languagedan
ISBN print9788775753932