Piotruś

En mand sætter sig selv til salg på et marked i Tel Aviv. En ældre kvinde køber ham. Manden, romanens fortæller, skal om dagen bruges i kvindens kamp for at drive sine lejere ud – ved at blokere toilettet – og skal om natten spille hendes hund. Her, på toilettet, bruger han tiden på at lytte til folk omkring sig og fremsige sære, rablende, lærde monologer. Indtil den dag, hvor den unge kvinde Batia dukker op, og de sammen stikker af.   

Piotruś er et tragikomisk værk, en sort filosofisk farce om eksil, en grotesk og poetisk fabel om perversion, traumer, ødelagte kroppe, undertrykkelse, fornedrelse og livet efter shoa i tiden lige før staten Israel blev grundlagt. Men det er også en roman, der undersøger kærlighedens og begærets vilkår så fortættet og voldsomt, at læseren, som Ingeborg Bachmann har skrevet, må holde små pauser undervejs.  

Piotruś er det første af Leo Lipskis værker, der foreligger på dansk. Oversat fra polsk og med efterord af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad.  

Piotruś er en bog, som falder ud af de sammenhænge, man har vænnet sig til at tro på, og den videregiver for første gang følelsen: Det er sandt, sådan er det sandt.” – Ingeborg Bachmann
17,44  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages122
Publish date11 Nov 2022
Published byTerrapolis
Languagedan
ISBN print9788797355619